Klar til kartofler
For fem uger siden lagde jeg kartofler til forspiring i drivhuset. Da vi har været heldige med et mildt forår indtil videre, besluttede vi i denne weekend at gøre klar til at få lagt kartoflerne - og det vidste sig faktisk at være en noget større opgave end vi havde regnet med.
I forlængelse af vores have har vi et fint lille bed, hvor der sidste år voksede kartofler og krydderurter, men jeg ved, at der har været kartofler i den jord mange gange i træk. For at undgå sygdomme, havde vi derfor besluttet, at kartoflerne skulle flytte med op i den nye, over 100kvm store nyttehave som vi vil anlægge i år.
Derfor måtte vi lørdag morgen i gang med at forvandle den tunge, jyske muld til kartoffelbed - en opgave der altså var noget lettere fremlagt end gennemført. Allerede fredag aften gik jeg en tur på den gamle mark, som nu skal udgøre nyttehaven, og fjerne et par trillebør fulde med store sten fra jordoverfladen.
Lørdag gik så jeg, bevæbnet med spade, og Henrik med vores nye havefræser (5 hestes) op til marken med stort iver og gåpåmod. Jeg gik forest: Skubbede spaden i jorden og vrikkede lidt, for at mærke efter store sten. Vi fandt en del på denne måned, som vi mener ikke ville have været gode for havefræseren at støde på.
I forlængelse af vores have har vi et fint lille bed, hvor der sidste år voksede kartofler og krydderurter, men jeg ved, at der har været kartofler i den jord mange gange i træk. For at undgå sygdomme, havde vi derfor besluttet, at kartoflerne skulle flytte med op i den nye, over 100kvm store nyttehave som vi vil anlægge i år.
Derfor måtte vi lørdag morgen i gang med at forvandle den tunge, jyske muld til kartoffelbed - en opgave der altså var noget lettere fremlagt end gennemført. Allerede fredag aften gik jeg en tur på den gamle mark, som nu skal udgøre nyttehaven, og fjerne et par trillebør fulde med store sten fra jordoverfladen.
Lørdag gik så jeg, bevæbnet med spade, og Henrik med vores nye havefræser (5 hestes) op til marken med stort iver og gåpåmod. Jeg gik forest: Skubbede spaden i jorden og vrikkede lidt, for at mærke efter store sten. Vi fandt en del på denne måned, som vi mener ikke ville have været gode for havefræseren at støde på.
Henrik kørte en tur med fræseren - og én til - og én til. Den jyske muld, eller "Skjold-Jorden", som de lokale kalder den (vores landsby hedder Skjold), er det tungeste jeg nogensinde har haft spaden - og fingrene i.
Efter at have kæmpet os igennem at anlægge et kartoffelbed på 16 kvadratmeter var klokken blevet tre om eftermiddagen og vi var godt møre. Kartoflerne blev dog lagt - nu håber vi, at kartoflerne kan klare at skulle arbejde i den tunge lerjord, som vi kun fik blandet med den smule kompost der var tilbage fra vinterens køkkenaffald..
- Når vi går i gang med at anlægge øvrige bede, har vi besluttet, at der skal køres noget almindeligt jord/sand på for at give planterne lidt bedre kår. Nærig kommer de dog vidst ikke til at mangle ;-)
Kommentarer
Send en kommentar