Ribskage med marcipan og marengs

Hvert år, første weekend i august, afholder mine forældre en dejlig sommerfest. De tænder op i grillen og inviterer familien. Hvert år laver jeg en lækker kage til gæsterne. I år var de sidste ribs netop høstet da vi skulle til fest, og jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med, at lade dem indgå i kagen.


Kagen er inspireret af opskrifter fra opskriftsbogen 'Byg din egen lagkage'

Marcipanbund:
250g flydende oliemargarine
150g sukker
150 g revet marcipan
2 æg
100g hvedemel
60g kartoffelmel
2tsk bagepulver

Ribsmousse:
250g ribs
2dl skyr
1 vaniljestang
100g sukker
3dl piskefløde
1 skvæt citronsaft
6 blade husblas

Marengspynt:
3 pasteuriserede æggehvider: Bemærk, at mange af de past. æggehvider man køber sælges i bægre af 1,5 æggehvide pr. bægre. Det betyder, at du skal bruge 2 af de små bægre for at få 3 æggehvider.

Sådan gør du

Bund
Alle ingredienser blandes. - Min datter hjalp. Smør en springform (min var 20cm) og fordel dejen heri. Bag i 40-50 min ved 175grader alm. ovn. Sæt bunden på køl eller i fryseren til du skal bruge den.

Mousse
Ribs koges op og presses gennem en sigte
Husblad opblødes i vand, klemmes og røres ud i den lune ribsmasse. Sæt til at køle mens du forbereder skyr og fløde.
Vaniljestangen skrabes fri for korn og blandes med lidt af sukkeret. Dette røres i skyren sammen med resten af sukkeret og et skvæt citronsaft.
Fløden piskes cremet / let stiv.
Halvdelen af skyren vendes i den afkølede ribs. Herefter vendens den anden halvdel af skyren også i. Den piskede fløde vendes i på samme måde: af to omgange.
Tag kagebunden frem: Sæt kageplast eller anden kant (jeg brugte bare en overskåret sprøjtepose) rundt i kanten langs springformen.
Moussen hældes over den kolde kage og sættes i fryseren til stiv.

Pynt
Kagen pyntes med marengs eller andet pynt. En mere simpel pynt er friske ribs lagt på toppen. Ribsene kan evt. vendes i sukker inden du lægger dem på. Så får de et flot 'frossent' udtryk.

Hvis du ønsker at pynte med marengs kan det gøres sådan her:
OBS: Det her er en metode fra bogen 'byg din egen lagkage' og jeg synes virkelig, at metoden med den røde streg var svær, men det blev fint - om end ikke så stringent som på tegningen i bogen.

De pasteuriserede æggehvider piskes stive. Herefter tilsættes sukker lidt ad gangen. For at lave en fin rød pyntestribe på din marengs males en lang stribe med rød frugtfarve indvendig i sprøjteposen fra bunden af posen - ved tyllen - og hele vejen op til kanten af posen.
Herefter skal marengsen i posen, og der skal sprøjtes små toppe over hele kagen.



Kommentarer

Populære opslag