Vores vedligeholdelsesalmanak - måned for måned

Med 250kvadratmeter stuehus og 5.500kvadratmeter grund bebygget med gamle staldbygninger o.lign. er der altid noget at give sig i kast med her på Gården. Med 2017 går vi ind i vores 4. år på Gården og vi har efterhånden fået et godt overblik over hvilke ting det er nødvendigt at gøre hvornår, for at vedligeholdet kører mest smidigt og fylder mindst muligt i vores travle hverdag.
- For vores hverdag er jo ikke 'bare' gårdliv, men også 2x fuldtidsarbejde, hygge med venner og familie og først og fremmest lige om lidt: Et dejligt lille barn.

Her følger derfor vores 'vedligeholdelsesalmanak' altså en oversigt over hvad vi skal nå på Gården måned for måned, for at holde den fint ved lige. Alt ud over dette er hyggelige og dejlige projekter som vi kan vælge til og fra alt efter tid, lyst og overskud.

Januar
  • Oprydning i værkstedet

Februar
  • Male havemøbler
  • Eftergå højbede
  • Pudse vinduer inde
  • Klargøre terrasser
  • Tømme kompost

Marts
  • Beskære stauder i bede
  • Topdresse aspargesbed med tang
  • Eftergå havehegn
  • Lægge dækbark på bede
  • Opstarte urtehave (forspiring og mistbænk)
  • Slå og gøde græsplanen
  • Hvis vi skal have dyreunger: Igangsæt avl og/eller indkøb

April
  • Beskære roser og sommerfuglebuske
  • Eftergå udendørs murværk og sokler
  • Rens og reparerer tagrender

Maj
  • Hovedrengøring hos dyrene
  • Kalke bygninger

Juni

  • Fælde træer
  • Klippe hæk
  • Eftergå og male træværk


Juli

  • Høst solbær
  • Påbegynd syltning, mos osv. af frugt og grønt

August
  • Tid til sommerprojekt :-) Skifter fra år til år.

September
  • Bestil træpiller
  • Eftergå radiatorer
  • Hug og stabel brænde
  • Rengør fyr og fyrrum

Oktober

  • Pak havemøbler, grill og krukker væk for vinteren.
  • Rens og reparerer tagrender
  • Tøm drivhus
  • Tøm regnvandstank
  • Evt. slagtning af dyr

November
  • Let beskæring af roserne
  • Ryd op i skuret og eftergå haveredskaber
  • Ryd op i tøj og legetøj

December
  • Beskær vin

Kommentarer

Populære opslag