Maries julemarmelade


Ingredienser
1kg økologiske juleappelsiner
300g sukker
½-1 tsk stødt nellike
2 vaniljestænger
100g mandler

Sådan laver du den selv
Kog noget vand og hæld over mandlerne så de er klar til at smutte senere.
Riv skallen af appelsinerne på et rivejern. (Gem evt. lidt til at pynte med hvis du skal lave konfekt).
Skræl appelsinerne og skær dem i mundrette bidder.
Skrab de to vaniljestænger fri for vaniljekorn. Gem stængerne - de skal også med i gryden!
Hæld appelsiner, appelsinskal, sukker, stødt nellike, vaniljekorn og vaniljestænger i en gryde. - Husk at få alt saften fra skærebrættet med.
Kog til marmeladen bliver sirupsagtigt og lækker.
Imens smutter du mandlerne og skærer dem i stykker efter smag - jeg halverer mine.
Når marmeladen er kogt færdig tager du den af varmen og blander de smuttede mandler i. Hældes på skoldede glas, der er skyllet i atamon.

Velbekomme!

Kommentarer

Populære opslag