Slagtning af Hr. Hane

Med et sæt lange, befjerede hønsefødder stikkende op af vasken gik det op for mig: Vi har slagtet vores første hane, og er kommet et skridt nemmere selvforsyning - nu også på kødfronten.

Da hønsene flyttede ind i sommer, vidste vi ikke om der var tale om høns eller haner - de var for unge til at kunne kønsbestemmes. Hen over efteråret fik vi mistanke til vores eneste Maran, og da han for et par uger siden begyndte at gale - godt nok noget "forkølet/ynkeligt", men alligevel.... Så vidste vi hvad klokken havde slået.

Vi har valgt store hønseracer fordi de er flotte, sjove, anderledes og meget rolige. Ulempen er, at store høns også spiser ret meget, og det derfor er en temmelig dyr hobby, hvis man kun har dem til æglægning. Derfor har vi også hele tiden talt om, at vi gerne ville slagte høns undervejs - enten hvis nogen viste sig at være haner, eller hvis nogen fik problemer med æglægning - eller vi bare fik for mange af én slags, som vi så ville skulle fodre på en hel vinter.

Vores høns lever et godt liv med et stort indendørs hønsehus og et flot udendørsareal hvor de både har bær, græs, skygge og mulighed for sandbadning. Alligevel var det en stor mundfuld vi skulle sluge, nu den første hane skulle slagtes.
Det gik dog fint 2100gram velvoksen hane (uden indmad), og vi glæder os til at skulle smage hanen på Henriks fødselsdag 2. Juledag.