I Kina spiser de hunde...

 

I Peru er det marsvin og i blandt andet Mexico og Colombia er der myrer på menuen.

Herhjemme i Danmark er kødspisningen som oftest begrænset til gris, ko eller kyllingekød. Skal vi virkelig være 'vilde' kaster vi os måske ud i krondyr, and, lam, fasan eller endda vildsvin.

Alligevel er det lidt med sitrende fingerspidser, at jeg sætter mig til tasterne for at skrive dette indlæg - ikke kun fordi jeg på en måde frygter din reaktion, men også fordi jeg ikke helt har overbevist mig selv endnu...

Jeg har nemlig taget en beslutning om, at vi skal prøve at opdrætte kaniner til slagtning.

Ser man rent nøgternt på det, er kaniner et super dyr til selvforsyningsprojekter: Det er fedtfattigt, hurtigt at opdrætte, let at slagte og med mulighed for at benytte hele dyret ved også at bruge pelsen.

Samtidig - og det er jo her det er super ambivalent - har jeg altid elsket kaniner. Da jeg var barn havde jeg fire styk som jeg brugte rigtig meget tid på: Blandt andet gik jeg til kaninhop med dem.
På billedet i toppen er det faktisk min gamle kælekanin Scobydoo.
Det betyder jo også, at jeg har stort kendskab til hvordan kaniner skal passes og hvilke ingredienser der skal til et godt kaninliv. Spørgsmålet er bare: Kan jeg acceptere, at de skal slagtes?

For to år siden havde jeg sagt: No way, aldrig! Jeg havde heller ikke forestillet mig, at jeg kunne acceptere slagtningen af en høne. I dag ser jeg på vores høns, som jeg er enormt glad for, og synes faktisk det ville være OK hvis vi skulle have nogen af dem slagtet: De har et fantastisk liv, og jeg vil tusind gange hellere spise én af vores høns, end mange af dem man kan finde i supermarkedet.

Planen er selvfølgelig, at vi får nogle 'avlskaniner', som jeg kan pusle om og hygge mig med. De kaniner vi skal slagte vil jeg ikke have samme tilknytning til, som avlskaninerne: De skal jo netop ikke være kæledyr.

Hvad siger du? Hvilke dyr kan man spise, og hvilke dyr er kæledyr?