En gammel spådom

Da jeg var i gang med mit andet eller tredje år på universitet sad jeg en aften på en hip café sammen med nogle veninder og drak drinks. En af veninderne havde fundet på en leg der kort sagt gik ud på, at de andre ved bordet skulle gætte på, hvordan éns liv ville se ud om 10 år.
Snakken gik rundt om bordet. Vi andre gættede på, at den første ville blive en dygtig, højtlønnet marketingekspert bosat i en tjekket lejlighed i København med sin lækre mand.
Den næste blev spået noget lignende, og så nåede vi til mig...

Efter lidt diskussion frem og tilbage smilede mine søde veninder til mig og sagde noget i retning af, at de "tror du bliver sådan én med halm i træskoene der forsøger at redde verden." Ja, faktisk husker jeg det som om der blev smurt endnu tykkere på end det, men måske er det de farvede drinks eller tiden der spilder mig et puds i forhold til historien. Anyway, pointen var faktisk, at selvom det i dag lyder som om de tænkte rigtig godt om mig, så var det bestemt ikke noget jeg tog godt imod på tidspunktet.

Her sad vi og var vældig fancy og hipster-agtige, i vores smarte kjoler med brede bælter der sad liiidt for stramt lige under brysterne og en god omgang mascara, og så skulle jeg være sådan én med halm i træskoene...

Sagen er jo, at de i virkeligheden på det tidspunkt nok kendte mig lidt bedre end jeg selv gjorde. Jeg opfattede det, at min spåede fremtid stak ud fra deres som en negativ ting, men måske var deres spådom ikke bare rimelig godt ramt, men også ret positiv?

Træskoene har jeg ihvertfald erhvervet mig - dem fik jeg i julegave og de er blevet brugt flittigt siden. Lysten til at redde verden er bestemt heller ikke blevet mindre med årene, og det er ihvertfald sikkert, at jeg ikke ender med en dyr karriere i en tjekket lejlighed midt i KBH...