At finde formen og fjerne facaden

Kære læser,

Jeg har blogget i over 10 år. - Eller nej, det er egentlig noget vrøvl, for hvornår kan man sige at man er 'aktiv bloggende'. Der er altid et væld af 'undskyld I ikke har hørt fra mig, men...' overskrifter på diverse personlige blogs rundtom på nettet. Jeg har altid været modstander af at bruge tid på at undskylde, måske især fordi jeg blogger for min egen skyld, men jeg ved også, at jeg jo har et ansvar for mine læsere - hvis jeg gerne vil bevare en læserskare skal de jo have noget at læse på, og det har jeg ikke givet jer med en ordentlig fast frekvens over det sidste lange stykke tid.

Og hvorfor er det så?
Jo altså, efter så mange år med blogging har der været behov for en ransagning, et arbejde med at 'finde formen', finde ind til hvad det egentlig er jeg brænder for at formidle til dig og hvem det egentlig er jeg tænker du er... Hvorfor jeg tænker det kan give dig noget at læse om mig. Det jeg er kommet frem til er i høj grad, at det jeg allerhelst vil tilbyde dig er ærlighed. Det er en skraben væk fra facaden og et kig ind bagved, ind i et virkeligt liv. Det er en dokusoap fra det østjyske. Om jeg formår at leve op til det aner jeg ikke, men jeg har besluttet at hoppe ud i det.

Da jeg begyndte at blogge delte jeg alt - uden filter. I løbet af min universitetsuddannelse i kommunikation, hvor jeg især havde fokus på de sociale medier, blev jeg nervøs for om jeg delte for meget og om den ærlighed og dokumentation af min hverdag kunne hæmme mig i forbindelse med et fremtidigt job. Men nej, jeg tror på, at den jeg er, er en stor del af grunden til at jeg får de stillinger jeg får og derfor vil jeg igen vise noget mere frem af mig selv. Det betyder ikke, at der fra nu af kun kommer lange indlæg (som dette), med store refleksioner over livet, døden og kærligheden. Nej, mit liv er også arbejde, projekterne på Gården og kreative indfald, så måske vil du slet ikke opleve den store forskel.

Men, men, nu vi er ved det der med at dele sig selv med andre:
Det er jo ikke kun sig selv man deler noget om. Når jeg genfortæller refleksioner og episoder fra mit liv er det også andre menneskers liv. Det er min mands liv, vores samliv, mine venners liv og min families liv. Derfor skal det gøres respektfuldt, men sandfærdigt. Jeg har i denne omstilling også inviteret min mand, Henrik ind og skrive på bloggen, så jeg håber I vil tage godt imod ham når han deler lidt om vores projekter.

Det befrier mig at blogge, og jeg nyder det samspil der er i bloguniverset, så nu håber jeg, at jeg kan trække mig selv op i kraven og yde lidt mere.