Hvordan fejrer man sin første bryllupsdag?

Ja, det spurgte vi os selv om, da 4. august 2013 nærmede sig. Det første år som ægtefolk gik lynhurtigt, og derfor var det også ligefør at datoen kom bag på os. Vi havde dog nogle ting vi skulle "have ordnet" på den første bryllupsdag - Traditionen tro, så vi havde bestemt, at fejres det skulle den.

Da hele vores parforhold og også vores bryllup på en eller anden vis synes fortsat at være omkranset af picnics og udendørsliv, startede vi med en lille mini-picnic til morgenmad. Vores venner havde ved brylluppet sidste år givet os en kasse, som under ingen omstændigheder måtte åbnes før 4. august 2013. I kan tro jeg var nysgerrig!
Kassen var fyldt med søde hilsner fra gæsterne, og vi hyggede os med at læse dem over morgenmaden.
I kassen lå også en flaske rødvin, som vi pakkede i en picnickurv sammen med en frokost og selvfølgelig toppen af bryllupskagen, som havde boet i fryseren et helt år!

Med en pakket picnickurv kørte vi til Givskud Zoo og gik en tur i solskinnet, mens vi kiggede på dyrene og jeg, som altid, legede med mit kamera. - Og ja, kagen var også helt fantastisk et helt år efter!











Kommentarer

Populære opslag