Er mobilen vigtigere end direkte kontakt?

I dag er det gået op for medierne, at unge stresses af hele tiden at være 'på' via deres mobiltelefoner. (Se f.eks. her.) Der er nok ikke så meget nyt i det, andet end, at det nu altså er dokumenteret. Jeg er nu spændt på, hvad det vil afføde af debat. Personligt synes jeg i hvert fald det er interessant at diskutere, hvor de unge har behovet for konstant at være online fra?

I erhvervslivet har jeg oplevet en rigtig dårlig tendens: Telefonerne har fortrinsret over ansigt-til-ansigt kontakt. Man kan således stå midt i en faglig diskussion eller sidde i et uformelt møde med en kollega, og opleve, at de "lige er nødt til at tage den her". Bevares, hvis der er tale om et barn der for første gang skal tage skolebussen alene, eller man venter på svar på mormors prøver fra sygehuset, men sådan er det meget sjældent. Således bliver mine samtaler med kolleger afbrudt op mod 10 gange om dagen af telefoner der får prioritet over den samtale der pt. er i gang. - Og det er altså ikke kun på min nuværende arbejdsplads at dette er et problem. Jeg oplevede fuldstændig det samme på min gamle telefon og oplever det også, når jeg er ude som sælger.

Jeg har fuld forståelse for, at en arbejdstelefon naturligvis skal besvares hvis det er muligt, men ligesom man ikke svarer sin telefon når man er på toilettet, mener jeg også man bør prioritere den direkte kontakt over mobilen.
- Når de voksne ikke kan finde ud af at slippe mobilen og være der hvor de er, hvordan skal de unge så kunne?