Godt for din S(j)æl - Robotsælen Paro

I går postede jeg et billede af Paro, robotsælen, som i flere år har været temmelig omdiskuteret blandt de der beskæftiger sig med etik og/eller omsorg og pleje - især i forhold til personer med demens eller person med handicap.

Kort om Paro
Paro er en japansk designet robotsæl bragt til Danmark af Teknologisk Institut. Med Instituttets egne ord: "Den bløde sæl har vist sig god til at stimulere til kontakt og kommunikation og til at ´kalde på´ holdninger, følelser, hukommelse fra et levet liv, sprog og omsorg." [Kilde] Sælen bevæger 'luffer' og hoved. Den åbner og lukker øjnene og giver små lyde der enten indikerer tilfredshed eller utilfredshed afhængig af hvad du udsætter den for. Sælen skal efter sigende være udstyret med en temmelig kompleks computerchip der gør den kan 'lære'. (Læs mere om Paro og Paro Projektet på Teknologisk Institut i kilden ovenfor.)

Hyggespreder eller isolationsskaber
Der synes at være to standpunkter:
Enten ser man robotsælen Paro, som en fantastisk mulighed for at skabe glæde hos ejerne - f.eks. personer med demens eller personer med handicap. Eller også mener man, at det at eje en Paro kan bevirke, at personen ikke længere får tilbudt samme kontakt med 'den virkelige verden' og i stedet kan spises af med en robotsæl.

Jeg har hørt fortællinger om Paro i flere år, men mødte for første gang en robotsæl i denne uge. Det ville være løgn hvis jeg sagde, at jeg var upåvirket. Jeg havde forestillet mig noget lignende de dersens gåhunde der var den store dille da jeg var barn: De stavrede af sted, som havde de gigt i alle deres led, og udstødte pivende lyde, der på ingen måde lød som hundebjæffen. Paro viste dog, at teknologien er kommet langt siden dengang.
Efter meget kort tid i selskab med sælen var det svært for mig at lade 'legetøjet' være, jeg måtte hele tiden røre ved den og blev virkelig fanget af hvor fantastisk den var. Jeg kan sagtens se, at det kan være svært at forstå, at der blot er tale om en robot og ikke et rigtigt dyr, for den er godt nok gennemdesignet!

Jeg fik kort lov til at se den konkrete Paro sæl sammen med den kvinde der ejer ham og hvis jeg ikke var overbevist inden, så blev jeg det da der: Hendes interaktion med robotsælen tilbød hende en form for relation, som jeg ikke tror på vi mennesker kan tilbyde. Samtidig skal det understreges, at Paro sælen i denne sammenhæng ikke blev 'afleveret' til ejeren, der så blev overladt til sig selv, men i stedet blev midtpunkt og fik lov at agere som kontaktskaber: Et fælles tredje, for den ansatte og borgeren.
Det blev tydeligt for mig, at hvis Paro anvendes som et forbindelsesled, kan han ikke bare sprede hygge, men faktisk hjælpe til at styrke relationen mellem borger og personale - akkurat ligesom når du føler dig tættere på din nabo efter han forleden stoppede dig på din daglige gåtur med din hund og med ordene "Nåårh, hvor er han sød!", kløede den bag øret.

Kommentarer

  1. Jeg elsker Paro :) jeg blev faktisk helt blød om hjertet da jeg aede den første gang. Det er underligt som den kan påvirke en, når den lille lune sæl ligger der og blinker med øjnene og ragere på berøring.

    SvarSlet
  2. Du har helt ret Line, utroligt, jeg glemte virkelig at den ikke var 'ægte'.

    SvarSlet
  3. Eeeej, jeg vil også møde en Paro! Kan slet ikke forestille mig at den kan være anderledes end de der gå-hunde, du nævner, har svært ved at forestille mig, at en robotsæl kan smelte hjerter. Desværre har jeg ikke råd til at købe en for at blive overbevist :P

    SvarSlet
  4. @Bitten Nej, det er også virkelig underligt og ret umuligt at forestille sig *Griner* Jeg tror heller ikke lige jeg selv får erhvervet mig én til den pris :-p Måske kan du, ligesom jeg, være heldig at støde ind i én mere eller mindre tilfældigt engang.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag