2012 er året hvor - halvårs update

Vi er nu lidt over halvvejs igennem 2012 og jeg mente derfor det måtte være på tide at komme med en opdatering på min liste over 10 ting jeg håber sker i 2012.
Her kommer en kort opdatering på hvor langt jeg er med de forskellige ting:

1. Jeg bliver færdig på universitetet - undervejs
Den 21. juni skal jeg forsvare mit speciale og håber selvfølgelig at jeg består (regner jeg nu med at gøre...), så jeg kan kalde mig cand. mag. i læring og forandringsprocesser.

2. Jeg bliver gift med kæresten - undervejs
Vores bryllup skal stå 4. august og det er jo pludselig ved at være ret tæt på.

3. Jeg får mit første rigtige job. - succes

Fik jeg pr. 1. juni, jubii!

4. Jeg læser mindst 25 bøger - undervejs
Jeg har læst alt for lidt i år (med mindre man tæller faglitteratur med, for så er jeg vidst ved at være der), men jeg er da i gang. Følg med under tagget 'bøger'

5. Jeg taber 10kg - undervejs
Jeg har tabt 6kg, så er godt på vej til at nå de 10kg. Følg med i min og to andre skønne kvinders kamp mod kiloene på vores blog 'Taberne' :-)

6. Jeg besøger Disneyland, Paris - succes!
Var afsted i maj måned. Se et par billeder her

7. Jeg kommer på mindst én charterferie - fiasko
Tror ikke det kommer til at ske i år alligevel.

8. Jeg får talt med banken om lån til hus - undervejs
Da jeg har fået job, begynder vi nu at kigge seriøst efter hus, så det bliver spændende også at få talt med banken!

9. Jeg bliver gravid - fiasko
Vi har lagt dette 'projekt' lidt på is af forskellige årsager, så regner ikke med det kommer til at ske i år.


10. Jeg får besøg fra udlandet - undervejs
Min amerikanske fætter besøger os i forbindelse med brylluppet. Får måske også besøg af en veninde der var udvekslingsstudent fra Brasilien i gymnasiet.

Nu ser listen altså sådan her ud:



Glæder mig til at lave en opdatering i slutningen af 2012 og se hvor meget der er lykkedes. Går dine drømme i opfyldelse i 2012?

Kommentarer

Populære opslag