Eventyret om ringen




Her er de første billeder af vores vielsesringe. Vi kan jo af gode grunde ikke vise dem på fingeren, da det vidst er noget med at man ikke må tage dem på inden brylluppet? Uha, det er nogle gange helt utroligt med alt det overtro man skal tage hensyn til, men jeg skal ikke have jinxet noget.

Vi fik de smukke titaniumringe håndlavet specielt til os af et amerikansk firma og modtog dem allerede 27. februar. Den dag skrev jeg mit første indlæg om ringene: "Hvem skal jeg giftes med?"
Indgraveringen i min ring var nemlig forkert. I stedet for teksten: "Henrik 04/08/2012" stod der "Henrick 04/08/2012". Selvom Henrik tog det meget pænt og ikke mente det var noget problem, så var jeg dog ikke enig - jeg skal dog trods alt gå med ringen resten af mit liv, og jeg skal altså ikke giftes med en 'Henrick', men en Henrik.

Derfor skrev jeg til firmaet, som var meget hurtige til at vende tilbage med undskyldende kommentarer og en lovning på, at de ville omgravere den hvis jeg sendte den tilbage til dem og samtidig ville de tilbagebetale graveringsomkostningerne for begge ringe. Det lød jo som en god aftale, så jeg sendte min ring afsted igen, mens Henriks ring blev herhjemme i Danmark. Jeg sørgede også for at medsende hele min mailkorrespondance fra allerførste bestilling til og med aftalen om den nye gravering.

Der gik noget tid og endelig kom min ring tilbage. Jeg flåede uhæmmet papiret fra hinanden og fandt ringen frem. Henriks navn var graveret oveni det gamle, så bogstaverne var blevet tykkere, men det kunne jeg godt leve med. Tilgengæld opdagede jeg, at min vielsesdato nu var væk! Da de havde omgraveret ringen havde de slettet datoen. Nu ville en hvilken som helst anden person nok vælge at gå ned i en dansk guldsmed og bede dem gravere datoen i ringen, men ikke mig. Dels var jeg ikke helt tilfreds med hvordan Henriks navn nu så ud i min ring og dels var noget af det fine lilla på indersiden af ringen gået af pga. omgraveringen, så jeg kontaktede firmaet igen, igen!

Der gik lidt længere tid inden jeg fik svar, men tilgengæld var det denne gang direktøren der svarede og det var et meget ydmygt og undskyldende svar jeg fik. Han lovede, at jeg ikke behøvede sende ringen tilbage, men at de ville lave en helt ny ring til mig fra bunden og desuden at han ville sende mig et billede af indgraveringen inden han sendte den afsted, så jeg ikke skulle få samme øv-oplevelse tre gange i træk.

Så selvom ringene var længe undervejs, så lykkedes det os for et par uger siden at få min lilla ring ind ad døren, med rigtig indgravering og det hele. Vi er rigtig glade for dem og selvom der var mange fejl i vores levering fra firmaet der lavede ringene, er vi faktisk tilfredse, for de tilbød rigtig god kundeservice, og det er jo menneskeligt at fejle, ikke?

Vi købte i øvrigt vores ringe via etsy hos Minter & Richter

Kommentarer

  1. Hej
    Det er da godt nok nogle spændende ringe. Træls med graveringen, men tatanium er nu heller ikke lige sådan at gravere i. Synes det ser ud til at være rigtig godt håndværk. Tak for kigget :-)

    SvarSlet
  2. Hej Alice, dejligt at høre, at det ligner godt håndværk, det må du jo vide noget om :-D Nej, har hørt det ikke er nemt, men nu er vi i hvert fald glade og tilfredse :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag