Bøger 2012: Bog 5 - Hvidstengruppen


I anledning af den nye film om Hvidsten Gruppen har Arnold Busck genoptrykt bogen af samme navn. Jeg fik lov at få en kopi og anmelder her bogen.

Bogen om Hvidsten Gruppen er skrevet af Axel Holm i 1945. Bogens sproglige udtryk er derfor præget af den tids retskrivning - noget det tog lidt tid at tænke ud over, da jeg begyndte at læse bogen. Jeg vil ikke skrive så meget om handlingen i bogen, da man ikke kan stille spørgsmålstegn ved om det er en god 'historie'. Det er et stykke Danmarks historie: Det er sket det her, og derfor har det en stor værdi at fortælle om det. Det undrede dog mig, at bogen i højere grad beskæftigede sig med tiden EFTER Hvidsten Gruppen blev arresteret, end tiden før.

Bogen greb mig for alvor, da jeg læste de originale breve, som mændene havde sent til deres koner, forældre og børn. Jeg må indrømme at jeg faktisk sad i min sofa og blev så rørt over nogle af brevene, at jeg græd. Det er en virkelig genistreg at inkludere brevene i bogen, da man virkelig der får et indblik i hvem personerne egentlig er.

I genoptrykket er tilføjet enkelte nye skriverier. Pie Frandsen der var modstandskvinde og kendte flere af personerne fra Hvidsten har skrevet sine erindringer i bogen. Historiker Niels Gyrsting har skrevet ny introduktion til bogen. Selvom det kan være vanskeligt at læse i det originale sprog, synes jeg det er fint at der ikke er redigeret i den originale tekst, men i stedet tilføjet nyt.

Jeg synes Hvidsten Gruppen er en vigtig bog at læse. Ikke blot i forhold til 2. verdenskrig, men ligeså meget i forhold til de krige Danmark deltager i rundt om i verden i dag. I de lande findes også mænd ligesom dem fra Hvidsten der mener de kæmper en kamp for deres land og deres ret til at leve deres liv som de selv vil.

Bogen er endnu ikke udkommet, men kan forudbestilles her.

Kommentarer

Populære opslag