Jeg har læst
Det er så længe siden jeg har skrevet et blogindlæg og én af grundene er, at jeg ikke holder så meget fri. Når jeg endelig gør, så lander jeg som regel i sengen med en bog i stedet for her bag skærmen. Derfor kan jeg nu dele en lille liste af bøger med jer, som jeg har læst indenfor den sidste måneds tid.
Unn fra Stjernestene er en slags 'saga' om pigen Unn der bor på Grønland. I den næsten 500 siders lange bog fortælles først og fremmest om klosterliv og religion i Grønland. Bogen er virkelig lang! Jeg har ofte læst bøger på 500 sider og slugt hver side, men sproget i denne bog er tungt og usmidigt og det var virkelig en kamp at komme igennem bogen. Er du en tålmodig læser kan du lære en masse om gammel grønlandsk kultur.
I Husk mig! følger vi blandt andet Mary der deporteres til Australien, som én af de første engelske straffefanger der har til opgave at danne en velfungerende koloni i det nye land. Vejen er dog lang og da de endelig når frem er Australien slet ikke, som hverken officerer eller fanger forestiller sig. Dette er én af de bedste bøger jeg har læst i år og kan virkeligt anbefales! Bogen tager udgangspunkt i virkelige hændelser (dagbogsnotater og andet).
En krigers hjerte er en fantasy bog af Niklas krog. Hovedpersonen Sayn befinder sig pludselig som hovedperson i en krig mellem den første og den anden side. Ingen ved hvem der er 'de gode' og Den anden side har mange hemmelige kort i ærmet, deriblandt det ultimative sagnvæsen: en drage!
Bogen er rigtig hyggelig hvis man er til klassisk fantasy og kan læses af såvel unge som voksne.
Jeg er netop gået i gang med 'Mary - Heksens Datter' der handler om Mary der må flygte da hendes bedstemor hænges for hekseri.
Er du vild med bøger og bor i Århusområdet, så kom til vores næste bogbyttedag 14. januar. Læs mere på Facebook HER

Kommentarer
Send en kommentar