X-men firstclass

Jeg er vild med gode historier. Marvel og DC comics der står bag legender som Superman, Iron Man, Batman osv. er nogle af mine favorithistoriefortællere og så snart der er nyt fra dem er både jeg og Kæresten på!

I forgårs var vi derfor i biffen og se den nye X-men film.
Filmen handler kort sagt om hvordan den skole, som senere skal uddanne nye 'X-men' bliver til.
Jeg var spændt på at se, hvordan rollerne var castet, da jeg ikke kendte mange af skuespillerne i filmen.

I de tidligere X-men film, spiller Professor X(avier), som har én af hovedrollerne i denne her film, af Patrick Stewart, som jeg er helt vild med. Han ser sådan her ud:

I den nye film jeg så i forgårs, skal Professor X dog være ung og derfor var en anden castet til rollen.

Det er ham man ser her til venstre og hvis man har brug for yderligere facts, kan jeg fortælle at det er den unge udgave af Magneto man ser til højre. I denne scene spiller de to venner et strategisk omgang skak, som man nok ikke skal være litterært geni for at forstå symbolikken i.

De gør det virkelig godt. Rollerne er castet super flot og filmen har lige dele af romantik, action og eventyrunivers. Den er simpelthen fed! Der var kun et par detaljer under hele filmen der irriterede mig og det er faktisk flot, når man tænker på hvor filmnørdet jeg er blevet pga. min uddannelse.
Sebastian Shaw (Kevin Bacon), som faktisk var én af de eneste skuespillere jeg kunne genkende fra andre film, har virkelig ikke lært at tale særlig godt tysk. Det gør dog ikke det store, og hvis du overvejer at skulle se denne film, så gør det i biografen, den er bestemt det værd!

Kommentarer

Populære opslag