Opskrift på koldhævede rugboller

På opfordring kommer opskriften på de rugboller jeg fotograferede forleden.



Til ca. 40 styk eller 4-6 rugbrød
Hævning: 1 nat
Bagning: 20 min / 45 min

Ingredienser:
1 liter koldt vand
½ pakke gær
2 dl yoghurt, tykmælk eller a38
1 tsk sukker
1 tsk lys sirup
2 spsk salt
600 gram rugmel
800 gram proteinhvedemel (almindeligt hvedemel kan sikkert også bruges)

Andet du skal bruge:
En STOR skål
Et viskestykke
Plads i køleskabet

Opløsgæren i vand. Tilsæt yoghurt, sukker, salt, rugmel og proteinhvedemel. Rør sammen.
Dejen skal være meget klistret pga. den store mængde rugmel. Stil dejen tildækket i køleskabet til dagen efter.



Næste dag: Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Sæt en bradepande med vand nederst i ovnen.
Sæt dejen af til boller vha. en spiskeske der dyppes i vand mellem hver bolle.
Bollerne bages i 20 minutter eller hvis du bager som brød, omkring 45 minutter.

Bemærk: Hvis du bager et brød, skal der ikke vand i bunden af ovnen.

God fornøjelse!

Kommentarer

  1. Du er hermed tagget til “The Versatile Blogger-award”. Jeg håber du vil lege med :)

    Reglerne er enkle:
    1: Du skal linke til den person som gav dig awarden (mig),
    2: Fortælle 7 facts om dig selv,
    3: Tagge/give en award til 15 andre.

    Du kan mit indlæg på www.soesblog.dk :)

    SvarSlet
  2. De ser dejlige ud, opskriften er hermed bogmærket :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag