I feel free

Min første kærlighed var i fjernsynet i dag og jeg havde bestemt mig for ikke at se det. For noget tid siden stødte jeg nemlig ind i ham på en banegård og det gibbede i mig og jeg turde ikke engang hilse. Det er 9 år siden vi var kærester og omkring 8 år siden vi mødtes sidst (altså udover den dag på banegården). Jeg har altid surfet lidt ud og ind af hans liv og fandt ham for et halvt års tid siden på Facebook. I starten kommenterede jeg på alt han sagde og min puls bankede lidt hårdere når han svarede.

Det havde jeg altså bestemt mig for at jeg ikke ville udsætte mig for i dag og derfor var fjernsynet i stedet tændt på mit yndlingshadeprogram: Robinson på Tv3.
Da min mor sender mig en spørgende SMS midt i sorte hænder, bødler og løgne hvor hun spørger om det da ikke er 'min' fyr i fjernsynet, kan jeg jo ikke lade være med at kigge.
Så jeg skifter... og jeg kigger.. og han ser sød ud, og jeg kan kende smilet og øjnene og det lille løft med øjenbrynet, ja det hele. Og han er flot, guuud hvor er han flot, og sød at se på, men det gør bare ikke noget som helst lige pludselig. Jeg smiler bare over det og føler mig helt i ro med mig selv. Så der sad han og var toplækker og det var helt fint med mig, for jeg har en vidunderlig skøn kæreste, som jeg vil giftes med, bo sammen med til vi bliver gamle og grå og få børn sammen med.

Jeg føler mig virkelig fri!

Kommentarer

  1. Elsker det her indlæg! Har nu slettet mine tre kommentare ;) og ja Kærligheden er vigtigst af alt :)

    SvarSlet
  2. Tak Marie, ja kærligheden er helt sikkert det vigtigste i hele verden :-D

    SvarSlet
  3. Aaaw <3
    Bliver dog lidt nysgerrig. Hihi. Mit bedste bud er en miljø-fyr fra 'Hvem vil være millionær?' Hvor tæt på er jeg fra en skala fra 1-10? ;-)

    SvarSlet
  4. Årh. Hvis det var ham den mørkhårede miljøfyr, forstår jeg godt, at du fandt ham sød.
    Men tillykke med at du har det så godt med det nu, det betyder virkelig alverden, og det er så rart at komme videre :)

    SvarSlet
  5. @Anja: Synes ikke det er relevant hvilket program han var med i :-)

    @Bitten: Tak for de søde ord :-) Det er også utroligt at noget virkelig kan vare ved i så mange år.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag