Mavetrolden

"Har I ikke også lagt mærke til hvor pæn hun altid er I tøjet? Jamen det er du altså, du er simpelthen så pæn i tøjet!". Når jeg hører nogen sige det (om andre end mig selv, vel at mærke), så er der en lille trold inden i mig, som grynter lidt irriteret.


Egentlig er idéen med den slags ros (eller anerkendelse; vi tager forskellen en anden dag!) at fremhæve én person positivt, men ofte oplever jeg faktisk at det har den modsatte effekt. Godt nok bliver én person måske glad for den søde kommentar, men implicit i den kommentar, kan også opfattes, at de andre tilstedeværende ikke altid er så pæne i tøjet. - Øv.. og ja, det er nok misundelse og ja, måske er det dumt og barnligt og alt mulig andet, men trolden er der altså stadigvæk alligevel!