Blogchallenge - flere dage i én

Jeg kom jo bagefter med min 30 dages blog challenge så jeg må lige i gang igen. Derfor indhenter jeg lige en række dage ved at smide flere dage i dette indlæg:

Dag 6 - Et billede af mig fra 2007

Dag 7 Et billede af dig og din nærmeste ven
Jeg lægger desværre ikke billeder ud af venner og så videre på min blog. Kæresten er dog min bedste ven, så skulle der lægges et billede ville det være af ham :-)

Dag 8 Dine mål/gøremål for denne måned og hvorfor
Måneden er jo næsten gået, men denne måned har faktisk stået meget i "vennernes tegn". Jeg synes det er svært at få tid til at se alle mine dejlige venner individuelt, i min og deres travle hverdag. Som regel ses vi kun til fester og det er bare ikke det samme. I denne måned har jeg derfor nået at se en ordentlig bunke venner one-on-one- skønt!

Dag 9 Noget jeg er stolt af fra sidste måned
Roder igennem kalenderen for at få overblik over september måned. Kursuskataloget som vi lavede til http://www.make-my-day.dk/ synes jeg er blevet rigtig flot og godt gennemarbejdet. Det blev færdigt i slutningen af september.

Dag 10 En madvare du kunne leve af
Hm.. jeg tror faktisk at hvis nogen lavede min livret til mig hver dag, så ville jeg leve af den. Det er sådan set ikke en enkelt madvare, men en ret: Sushi. Skulle det være en enkelt ting, så tror jeg at jeg vil sige at jeg faktisk ikke har svært ved at forestille mig selv som en anden bums på bænken der lever af øl - elsker øl og så indeholder det rigtig mange mineraler, vitaminer, fedt, sukker osv. der gør at det faktisk næsten kan fungere som mad :-p

Dag 11 En youtube video du specielt godt kan lide
Jeg så denne video første gang da jeg lige var begyndt på mit studie. Jeg sender den stadig videre og bruger den som eksempel overfor venner indimellem. Jeg synes den er rigtig god og tankevækkende - og så er den jo også lidt sjov ;-)





Dag 12 (i dag) Hvordan fandt du blogspot og hvorfor blogger du
Æhm ja.. jeg har ingen idé om hvordan jeg fandt blogspot. Det er vidst mange år siden jeg første gang hoppede ind forbi blogspot, men endnu flere år siden at jeg begyndte at blogge. Da jeg var 13 lavede min daværende kæreste et bloggingsystem på min hjemmeside (ja, den hed også http://www.midnightshadow.dk/ dengang) - og så har jeg blogget lige siden :-) Nu blogger jeg dels fordi jeg elsker og er fascineret af fællesskabet online og dels fordi jeg elsker at skrive og dele mine tanker med omverdenen.

Kommentarer

Populære opslag