Verdens bedste vægttabs motivation?

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg vejer for meget. Det er heller ingen hemmelighed, at jeg, når jeg skal finde min kæreste i mylderet, leder efter "Den høje, overvægtige, blonde mand". Har man fulgt min blog siden jeg begyndte (for over 10 år siden), ved man også at jeg faktisk har været model. Man ved, at min vægt har svinget - ikke frem og tilbage mange gange, men fra overvægtige til (meget) tynd og tilbage igen til overvægtig i løbet af de ti år. Kæresten har ligget på stort set samme vægt, siden jeg mødte ham for fem år siden, og jeg har kunnet konstatere at følgende ikke virker som motivator:

• Kun at købe slik man selv kan lide, så han ikke spiser noget af det. For hvis der ikke er andet, så spiser han altså mine M&M's peanuts alligevel.
• Købe nødder og tørret frugt fremfor chips og slik - for mængderne bliver bare så meget større og den slags kost er noget dyrere.
• True med bål og brand! (virker generelt meget sjældent i et forhold er min erfaring)
• Prikke ham på maven, for at få hans opmærksomhed og så sige: "Se, jeg har tabt mig!"

Selv er jeg jo begyndt at træne igen og spise sundt og kiloene forsvinder da også ligeså stille og fint. Jeg ved godt, at man ikke kan motivere andre til at tabe sig, det er nødt til at komme indefra og da Kæresten har vejet for meget temmelig længe, kan jeg godt forestille mig, at det er svært og gøre noget ved - jeg ved ikke hvad han tænker, han er jo en mand ikke? ;-).
Jeg har dog en idé om at jeg nu måske har opfundet den ultimative motivationsgiver. For da jeg forleden foreslog ham, at vi gav den et ordentligt spark med at tabe os, frem til foråret, i håb om at vi der kan begynde at forsøge og blive gravide, lyste han op, som jeg aldrig har set det før. Så måske er graviditet i virkeligheden den bedste motivator? Lad os se om det holder - og om jeg skal være mor en gang i løbet af 2011.