Til middag hos din bloggers mor

Bliver nok det næste, hvis det står til os crazy bloggertøser. For i aftes måtte jeg med vemod sande, at den sidste "Til middag hos... din blogger", blev afholdt hos Nicholaine.

Nicholaines lejlighed er dejligt lys og helt sikkert en arkitektinteresseret kvinde værdig design. Efter at have mødt pigerne hele tre aftener før denne, er vi nu kommet så tæt på hinanden at samtalen flyder, som om vi har været venner meget længe. Emnerne strækker sig nu meget længere end blot til small talk og lidt snak om forskellige blogge. - Noget der bestemt også blev tydeligt, da vi sidst på aftenen spillede Ego, hvor mange sjove detaljer om de andre piger kom frem - og sikkert også mange sjove detaljer om mig ;-)

Maden
Var, som jeg egentlig havde ventet det af Nicholaine, ret fantastisk. Hun vidste ikke, at jeg er ret vild med gratinerede pandekager, men alligevel var jeg så heldig at det var det der stod på bordet som hovedret. Sammen med en lækker tsatziki og en skøn frisk og enkel salat. Jeg spiste kun én pandekage, men hvis det ikke var fordi at maden mættede så meget, så sad jeg stadig og guffede i mig, for det var virkelig lækkert! Desserten ramte mindst ligeså meget plet, da Nicholaine havde lavet hjemmelavede is(terninger), to smagsvarianter, og bagt en rigtig lækker Hollandsk æbletærte. Yum!

Tusind tak
Der er meget mere at sige om Nicholaines hyggelige bloggermiddag, så mon ikke det kommer i et par indlæg efterhånden som jeg lige får samlet mig sammen til det - men jeg er jo lidt ude af bloggingtræning for tiden - men jeg vil gerne sige tusind tak. Tusind tak til Nicholaine for en hyggelig aften i går. Tusind tak til Anja og Line fordi jeg også har fået lov til at komme ind i deres hjem. Tusind tak til alle tre piger, fordi I har været så åbne, skønne og friske at være sammen med - jeg føler virkelig at jeg har fået mere end blot fire hyggelige aftner ud af det her; jeg har fået tre nye veninder! Tusind tak til Anja fordi du fandt på dette fantastiske event, jeg stiller til hver en tid op, hvis du finder på noget ligeså originalt en anden gang ;-)

Også tusind tak til bloglæserne fordi I er kommet med hyggelige kommentarer i forbindelse med vores aftener, det har motiveret til at fortælle jer noget om vores oplevelser!

*Please note that any photos which seem to be missing in this post have been deleted because of erotic content - tak for en hyggelig aften piger :-p*

Kommentarer

  1. Det virker da som en fantastisk idé sådan at holde blog-middag! Meget inspirerende... :)

    SvarSlet
  2. Det var det også :)

    Lyder som en hyggelig aften.. Kommer jo helt til at savne DIG!.. Nu ved jeg jo hvor en fantastisk kvinde du er ;)

    Håber virkelig vi ses meget snart!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag