Julekalender: 9. december



Spar penge i julen

Hvis du ligesom mig, synes at julen skal være hyggelig og afslappet, men går lidt i panik over de mange dyre ting, man skal købe for at skaffe den rette stemning, så er denne dags låge noget for dig. Jeg har nemlig et overordnet tip til hvordan du sørger for ikke at bruge for mange penge i julen.

Reglen er sådan set simpel nok: Lav et budget og overhold det. :-)

Det kan for mange virke uoverskueligt at lave et budget og det var det også for mig de første mange gange jeg lavede budgetter, men det kan blive en hel sport at overholde budgettet og jeg får det så fedt når jeg finder ud af at noget var billigere end jeg havde budgetteret det til.
Et budget kan være så simpelt som et stykke papir med "så mange penge har jeg i alt" og "så mange mennesker skal have gaver" - dividér de to tal og du ved nu hvad hver person kan købe gaver for, eller så kompliceret at du har julemiddagen, turen ned til forældrene, småudgifterne til pakkeleg og alt muligt andet inde i dit decemberbudget.

Jeg ved godt at økonomi er super kedeligt (det synes jeg ihvertfald) og netop derfor har jeg lavet en "budgetside" du kan printe ud eller direkte på computeren skrive dit eget simple budget, som er lidt finere og som forhåbentlig gør det hele lidt sjovere. Så fat lommeregneren og få det overstået, så du kan nyde julen uden at tænke på penge.


Vind vind vind!
En anden måde at spare penge i julen er at deltage i nogle af de mange julekalendere der findes rundt om på nettet, akkurart som denne her. Det er i dag 9. december og jeg har allerede kåret 4 vindere af alt fra bøger til kageglasur, så stay tuned og spar penge :-D

Kommentarer

  1. Ja julen er dyr.. Vi har jo budgetkonto til alle regninger (Har mange vel) men vi har os gjort sådan at vi smider 400,- der ind om månden.. Så der lige 4800,- til julen.. og det rækker bestemt.. (lige end til vi nok selv skal holde jul)

    Dette år er første gang vi har gjort det.. og hvor er det bare fedt ikke at skulle tænke på alle de udgifter man lige skal have ud af sin løn december måned.. Kan klart anbefales!

    SvarSlet
  2. @Tanja: Det prøver vi også på - 400kr ville nok aldrig være muligt at tage ud af et så lille budget som vores, men generelt det med at smide penge ind på en konto. Vi har prøvet i flere år, desværre bliver pengene bare ofte slugt af semesterstart (nye bøger samt cykelreparation og andre uforudsete udgifter)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag