The Toy Society; Opfordringen + Præsentation af Danske Webchicks


Nogle gange kommer man forbi idéer man er helt vild med og så får jeg det ihvertfald sådan, at jeg er nødt til at del det med nogen. - Ah the wonders of blogging ;)

The Toy Society er et gade-event-projekt (allerede her er jeg jo fanget, da jeg elsker den slags), hvor almindelige mennesker syr eller strikker (eller hvad man nu er god til) en bamse/dukke og lægger den på et gadehjørne, så de næste der kommer forbi kan adoptere den og tage den med hjem. Jeg synes dette er et helt fantastisk projekt ikke mindst nu hvor juletiden nærmer sig og vil derfor lave en lille udgave af dette lige her fra min blog.

Min opfordring går ud på at du hjælper med at vi får lavet nogle flere "drops" i Danmark. Der er indtil videre smidt næsten 800 dukker og bamser ud og kun to af dem er i Danmark. Jeg har lavet en fælles bruger for os derinde der hedder Danske Webchicks (hold i øvrigt øje med Danske Webchicks, da der vil komme mange nye events og andet i 2010 for alle jer skønne danske webchicks ;-) )

Hvis nogen ønsker at være med, skal I først tilmelde jer her ved at skrive en kommentar - husk at inkludere jeres email, så mailer jeg jer og fortæller lidt mere om hvordan du skal gøre :-)
Der er selvfølgelig ingen deadline på hvornår jeres bamse skal være færdig, men håber da at se nogle bamser rundt omkring i Danmark inden jul.

- Dette er også en god mulighed for folk med mindre børn; her kan du vise dine børn at ikke alle har så meget, som I har og f.eks. lægge bamsen i nærheden af et krisecenter, på et hospital eller lignende. :-) Håber I er med på den!

Kommentarer

Populære opslag