Hvordan skal man forholde sig?

Jeg har sendt Kæresten ned efter bagekartofler. Min influenza har efter at jeg optimistisk forsøgte at løbe mig en tur vist endnu et grimt ansigt. Knapt var jeg kommet hjem før jeg sad på toilettet. Ja, jeg undskylder til de sarte sjæle, men det er virkeligt flere år siden at jeg har haft det så dårligt at jeg var nødt til at fortsætte løbeturen ud på toilettet.
Det er jo i sig selv klamt, irriterende, træls og faktisk ret meget til at tude over.

Nu er det så bare sådan, at Kæresten og jeg - til trods for at vi har boet sammen i 3 år. Virkelig har et tabu omkring det her med toiletbesøg. Det er en "safe-zone", der bare ikke diskuteres internt. Døren er altid låst og boltet fast også selvom man bare lige skal ud og tisse og der snakkes ikke igennem badeværelsesdøren. Heldigvis har de få gange jeg tidligere har haft det dårligt på den måde, været mens han ikke var hjemme, men nu overværede han jo lige pludselig det hele.

Eller ja, ikke det hele selvfølgelig, for døren blev da smækket i, men så lyd- og lugttæt er lejligheden helt sikkert ikke og nu sidder jeg så her - har sendt ham ned efter bagekartofler til min stakkels mave og ved ikke om jeg skal grine eller græde, for er simpelthen så pinligt berørt.
Jeg ved godt det kan virke ekstremt, når vi har været kærester så længe, men jeg har altså et issue med den slags.. Øv, har bare lyst til at krybe ned i et dybt hul og gemme mig.