Hvor overfladisk har jeg lov at være

Jeg gav mig selv et voldsomt slag over nalderne i dag: Der står jeg og svajer med de alt for store sedler i stemmeboksen og ved egentlig godt hvad jeg vil stemme overordnet, men har bestemt mig for at jeg gerne vil stemme personligt.
Problemet var bare, at personen som jeg allerhelst ville stemme på pga. hans holdninger, ser virkeligt utiltalende ud. Her skal det så siges, at jeg mener ikke sådan Joan Ørting lidt-for-ekstrem mærkelig ud. Ikke engang Karl Mar Møller utiltalende. Nej, vi er helt ovre i, at hvis jeg skulle vælge imellem omtalte og Kaare R. Skou, så ville jeg være i tvivl i et par sekunder.

Men altså, som jeg startede med at skrive, så fik jeg givet mig selv en ordentlig reprimande og gav ham et personligt kryds, for det er jo ikke hans udseende der bestemmer om han er dygtig eller ej indenfor kommunalpolitik og jeg er på ingen måde i tvivl om at han er virkeligt dygtig. - Normalt ser jeg ikke mig selv som et overfladisk menneske, så jeg blev virkelig skræmt i dag over de tanker der kom over mig. Også selvom de kun varede brøkdelen af et sekund.

Kommentarer

Populære opslag