13. oktober

Slukkede for samvittigheden i dag og blev hjemme til trods for en forelæsning omkring trivsel. Har ligget på sofaen og gjort alt det man ikke må i dag: Chips og et par lakridser, ja enddog sodavand, selvom det godt nok var sukkerfrit.

Samvittigheden er dog (fandens også) kommet tilbage her til aften, så må have gang i et træningsprogram på Excercise TV. Er vild med dansetræningen derinde for tiden.

Vi har fået svar fra vores virksomhed. Virksomhed A, der var den første, vi kontaktede, var længe om at svare (alt føles som længe, når man tripper rundt i høje hæle i et tomt grupperum og ikke har noget som helst at dykke ned i), men gav et positivt svar til sidst, så det er vi virkeligt glade for :-)
I morgen følger det første møde med vejleder og bagefter skal jeg øve med Svogeren, som spiller guitar i vores nyopstartede duo.

Husk mig på, at den i morgen står på grøntsager, smoothies og masser af vand og te.

Kommentarer

Populære opslag