Syltetid i et brug og smid væk samfund

Mens aftensmaden buldrede på det ene blus, stod jeg, ved det andet blus bøjet over en kæmpe omgang æblechutney, da Henrik smilede til mig og sagde: "Jeg synes det er sejt, at vi allerede er så godt med i forhold til at få udnyttet alle frugterne her år 1."

"År 1" er lidt et begreb vi har fået opfundet i forhold til vores nye liv her på landet. På en eller anden måde har det nulstillet nogle ting hos os at flytte herud - på den gode måde. Det kan jeg helt sikkert skrive et langt indlæg om en anden gang, men i dette indlæg skal det handle lidt om syltetid.

For hvorfor er det, at jeg gider stå og henkoge og sylte frugter fra vores fantastisk mange buske og træer? Jeg kan jo bare plukke det jeg kan spise nu og så gå i supermarkedet og købe 'frisk' marmelade osv. når jeg løber tør. 

Det er fordi det for mig bare giver så meget mening. Buske og træer bugner af livgivende frugt - rigtige fødevarer der har vokset i deres eget tempo. Pærer der er sprukket i den alt for heftig sommersol og æbler der er mere trekantede end runde. Det er naturen og det er så sindssygt smukt! Jeg kan slet ikke forstå, at nogen kan gå forbi den slags uden at stoppe op og forsyne sig. For mig går der fuldstændig instinkt i den - jeg får lyst til at indsamle, opbygge mit forråd og gøre klar til vinteren. Ikke noget der giver mening som vores samfund er indrettet nu, men fortæl det til hænderne der plukker løs og benene der strækker sig helt på tå på stigen for at nå bare ét æble mere.

Selvom mange i løbet af de sidste par måneder har sagt, at de ikke forstår jeg gider bokse med det, så tror jeg alligevel godt de fleste kan genkende nogle af de følelser jeg nævner - et eller andet sted. Jeg har ihvertfald fået utallige forespørgsler på marmelader, "den der gode snaps du lavede sidste år" og der bliver taget godt fra i både det ene og det andet glas, når der er gæster.

Selvom jeg er en helt okay kok, så tror jeg altså ikke på, at det jeg laver er så meget bedre tilberedt end det man får i butikkerne, men det er lavet med kærlighed, med omhu og tæt på naturen - det betyder heldigvis stadig noget for rigtig mange mennesker!