Om at skrive projekt (og speciale...)
I dag tænkte jeg, at jeg vil dele lidt tanker om min skriveproces.
Det er jo ikke noget nyt for mig at skrive et videnskabeligt projekt. I min tid på Aalborg Universitet har jeg skrevet ét projekt pr. semester plus det løse. Det her er altså 10. gang jeg sidder ved min computer og arbejder med videnskabsteori, metodiske overvejelser, teoriafsnit, analyse, diskussion osv.
På min bachelor uddannelse fik jeg en lang række værktøjer til hvordan man burde skrive et projekt, og jeg har prøvet hver og én af de metoder. Alle metoderne bar præg af en klar form for struktur. Èn af de metoder jeg husker bedst, er at man inden man skriver et afsnit (f.eks. videnskabsteori), har gjort sig klart hvad der skal stå i afsnittet og lavet en liste over hvad man skal have med...
Måske virker det for nogen, men ikke her. Jeg har afprøvet alle metoder jeg stod over for og er endt med at konstatere, at struktur og faste rammer virker hæmmende på min skriveproces.
Det jeg gør i dag, er derfor meget simpelt at sætte mig ned og skrive. Når jeg skriver på et afsnit får jeg ofte en masse nye tanker, som ikke nødvendigvis passer ind i det afsnit jeg skriver om. Det bliver indimellem puttet i noter og kommentarer, men for det meste springer jeg faktisk frem og tilbage mellem to-tre afsnit omhandlende forskellige ting, hvor jeg så nedskriver de tanker jeg får.
I dag har jeg f.eks. skrevet om Gilly Salmons 5 trins model for e-læring. Min hovedopgave var, at relatere teorien til mit arbejdsområde. Dette affødte et afsnit under implementering hvor jeg diskuterer nogle af punkterne i teorien (kan de lade sig gøre i virkeligheden) og deraf kommer til at tænke på; hvilke redskaber/teorier kan man udbygge med, for at få det til af fungere. I stedet for blot at skrive en note til mig selv om at det må jeg lige undersøge, kommer jeg meget hurtigt ud af en tangent og føler jeg må følge min tanke til dørs. Lige inden jeg når til døren, får jeg dog en anden tanke der leder mig en ny vej og den må jeg jo også lige følge til dørs. Dermed er det indimellem svært at få alle tankerne samlet sammen og til at give mening.
Min metode betyder på den positive side, at jeg ikke føler mig hæmmet i forhold til at få nogle ord på papir. Jeg skriver derudaf og kan lynhurtigt få skrevet rigtig mange sider. På den negative side, har jeg i stedet en masse oprydningsarbejde i det jeg har skrevet og må nogle gange slette halve og hele sider. Det virker dog ikke så hjerteskærende for mig, at slette siderne, da jeg ikke har lagt så meget hjerte og sjæl i hvert eneste ord, som jeg ved nogle af mine medstuderende gør.
Det er jo ikke noget nyt for mig at skrive et videnskabeligt projekt. I min tid på Aalborg Universitet har jeg skrevet ét projekt pr. semester plus det løse. Det her er altså 10. gang jeg sidder ved min computer og arbejder med videnskabsteori, metodiske overvejelser, teoriafsnit, analyse, diskussion osv.
På min bachelor uddannelse fik jeg en lang række værktøjer til hvordan man burde skrive et projekt, og jeg har prøvet hver og én af de metoder. Alle metoderne bar præg af en klar form for struktur. Èn af de metoder jeg husker bedst, er at man inden man skriver et afsnit (f.eks. videnskabsteori), har gjort sig klart hvad der skal stå i afsnittet og lavet en liste over hvad man skal have med...
Måske virker det for nogen, men ikke her. Jeg har afprøvet alle metoder jeg stod over for og er endt med at konstatere, at struktur og faste rammer virker hæmmende på min skriveproces.
Det jeg gør i dag, er derfor meget simpelt at sætte mig ned og skrive. Når jeg skriver på et afsnit får jeg ofte en masse nye tanker, som ikke nødvendigvis passer ind i det afsnit jeg skriver om. Det bliver indimellem puttet i noter og kommentarer, men for det meste springer jeg faktisk frem og tilbage mellem to-tre afsnit omhandlende forskellige ting, hvor jeg så nedskriver de tanker jeg får.
I dag har jeg f.eks. skrevet om Gilly Salmons 5 trins model for e-læring. Min hovedopgave var, at relatere teorien til mit arbejdsområde. Dette affødte et afsnit under implementering hvor jeg diskuterer nogle af punkterne i teorien (kan de lade sig gøre i virkeligheden) og deraf kommer til at tænke på; hvilke redskaber/teorier kan man udbygge med, for at få det til af fungere. I stedet for blot at skrive en note til mig selv om at det må jeg lige undersøge, kommer jeg meget hurtigt ud af en tangent og føler jeg må følge min tanke til dørs. Lige inden jeg når til døren, får jeg dog en anden tanke der leder mig en ny vej og den må jeg jo også lige følge til dørs. Dermed er det indimellem svært at få alle tankerne samlet sammen og til at give mening.
Min metode betyder på den positive side, at jeg ikke føler mig hæmmet i forhold til at få nogle ord på papir. Jeg skriver derudaf og kan lynhurtigt få skrevet rigtig mange sider. På den negative side, har jeg i stedet en masse oprydningsarbejde i det jeg har skrevet og må nogle gange slette halve og hele sider. Det virker dog ikke så hjerteskærende for mig, at slette siderne, da jeg ikke har lagt så meget hjerte og sjæl i hvert eneste ord, som jeg ved nogle af mine medstuderende gør.
Kommentarer
Send en kommentar