Om

Hejsa nye læser og velkommen til min blog!

Jeg hedder Marie og bor på en skøn firelænget gård i østjylland sammen med min søde mand Henrik og vores hyperaktive hund Milde.

Jeg er enormt fascineret af at hjælpe til med at motivere og danne meningsfulde relationer mellem mennesker - noget jeg dyrker meget i både mit professionelle og frivillige arbejdsliv. 

Når jeg er hjemme kan du som regel finde mig udendørs eller i drivhuset hvor jeg pusler med nogle af mine mange grøntsager og krydderurter - eller måske i køkkenet hvor jeg eksperimenterer med nye og traditionelle opskrifter. Blandt andet er jeg vild med at lave juicer og marmelade fra Gårdens bær og frugter.

Er vejret ikke til udendørsaktiviteter læser jeg bøger, surfer eller blogger.

Jeg er et meget passioneret menneske og bliver hurtigt begejstret. Derfor har jeg også næsten altid gang i mangeartede projekter og events. Læs f.eks. om Hjerteformet Julemarked eller Gårdens sommerbogsalg.



Jeg elsker kolde øl, desserter, sociale indsatser, nyplukkede grøntsager, fantastiske fotos, overraskelser, pinterest og familieliv. 

Jeg arbejder i det daglige som udviklingskonsulent. Med mig i bagagen har jeg nogle super fancy universitetstitler som BA i Humanistisk Informatik og Cand. Mag. i Læring og forandringsprocesser. - Mit fag strækker sig derfor fra kommunikation til markedsføring, undervisning, coaching og procesledelse. I perioder fylder det også lidt her på bloggen.

Alt i alt kan jeg altså byde dig velkommen til en blog der handler om alt fra selvforsyning til markedsføring - hvordan det ser ud i praksis kan du nok allerbedst finde ud af ved at følge med her på bloggen. Jeg håber du vil synliggøre din begejstring og/eller stille spørgsmål når du læser noget her på bloggen der interesserer dig. Du kan jo begynde med nogle af mine egne favoritindlæg:

Blogging handler om samtale og ikke monologBlommesnaps og julesnapsDetaljer fra haven - før vi går i gang


Kommentarer

Populære opslag