I morgen...

Så er det i morgen, at det går løs. Jeg har ikke rigtig nogen ord og alligevel en hel masse.
Opdagede i går, da jeg endelig satte mig for at læse informationsmaterialet fra sygehuset at:
- Der ikke var tale om en lokalbedøvelse, men en fuld narkose
- Og, at man ikke må være til stede som pårørende på hvilestuen hvor min søde man skal ligge et par timer efter indgrebet.

Dér knækkede noget indeni mig og jeg forstod situationens alvor - og blev rigtig vred og frustreret: Jeg har ikke nogen at være vred på, og jeg ved alt for lidt om hvad der skal ske i morgen til at jeg ordentligt kan passe på min søde mand. Jeg glæder mig til i morgen er overstået...

Kommentarer

Populære indlæg