Sådan gjor' vi ikke i halvfemserne eller [Hardstyle]

Da jeg i dag, efter at have læst en artikel hos DR googlede ordet "hardstyle", forventede jeg helt ærligt at blive linket til sites som redtube.com, sexlir.dk and the like.. Men de mener det sku' alvorligt.

Hardstyle er en subkultur der åbenbart dyrkes meget blandt unge i provinsen (åh gud, elsker I ikke bare det ord? "Provinsen", det emmer af Københavnersnobberi og uvidenheden). Efter sigende danser de unge mennesker - puha, jeg føler mig gammel når jeg skriver sådan noget her - hele natten, vel at mærke uden at drikke alkohol eller indtage nogen anden type stoffer, til hård tekno musik; og de gør det åbenbart ofte i parkeringskældre.

Er der nogen der kender noget til det her fænomen, det lyder jo vildt wicked, eller er deres såkaldte "meetups" bare en fancy udgave af sodvandsdiskotekerne, som vi afholdt i svømmehaller og alle andre steder, hvor de voksne dengang ville lukke en bunke bebumsede præteenagers i buffalosko ind?
Tsk tsk tsk, skulle det nu være moderne siger jeg bare - og hvor tilmelder man sig ;)

Læs mere om hardstyle her: http://www.hardstylersunited.dk/  (der er åbenbart noget i forbindelse med Karneval i Aalborg)

Kommentarer

Populære indlæg